Køkkenchef, Scandic Palace Hotel, København

Scandic Palace Hotel søger en kreativ og inspirerende køkkenchef der med passion og vedholdent engagement kan fortsætte den gastronomiske rejse hotellet er på – vi elsker danske råvarer, og under paraplyen ”Made In Denmark” holder vi et stort fokus på netop de mange gode lokale råvarer, som vi tilpasser årstidens skiftende menuer ud fra.

Vi forkæler vores gæster gennem hele opholdet, hvad enten man overnatter, deltager på konference, eller som gæst ved et af vores mange populære city bryllupper.

Køkkenets ambition er, at ”Made In Denmark” lever ved alle gastronomiske touch points, hvorfor en god del nysgerrighed omkring udvikling, fornyelse og gedigne gæsteoplevelser er et klart must.

Hvis du sætter en ære i at lede og motivere engagerede kokke, raffinere vores gæsters smagsoplevelser, og samtidigt være køkkenchefen der tænder på at videreudvikle – så skal du søge dette job!

Med 230 hoteller og 15.000 medarbejdere arbejder Scandic med en bærende mission ”create great hotel experiences for the many people”. Denne mission er, sammen med vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”, gennemgående i en særdeles engageret og gæsteorienteret kultur.

Hotellet
Scandic Palace Hotel har 169 smukke værelser, eksklusive konferencefaciliteter samt fitnesscenter. Hotellets restaurant og bar er det centrale mødested for hotellets gæster, ligesom hotellet er centralt placeret i gåafstand til shopping og seværdigheder. Hotellet har mange internationale gæster, der omfatter både forretningsfolk såvel som ferierejsende.

Vi er 6 medarbejdere i vores dygtige køkken bestående af en køkkenchef, souschef, kokke, morgenmadskokke og elever.

Stillingen
Som køkkenchef er du, sammen med hele dit køkken team, bestående af totalt 10 engagerede medarbejdere, med til at sikre tilfredse gæster, som tager herfra fyldt med ny energi og ikke kan vente med at booke deres næste ophold hos os.

Stillingen refererer direkte til hotellets direktør og du indgår i hotellets ledergruppe og i netværk på tværs af Scandic hotellerne med vores øvrige engagerede køkkenchefer i Danmark.

Vi ønsker en potentialeorienteret leder, der med visioner, kompetence og motivation kan opbygge og profilere samt konstant forstærke afdelingens drift og medarbejdernes udvikling.

Kvalifikationer

  • Du er udlært kok og har en bred lederfaring, gerne fra et hotelkøkken
  • Du er fortrolig med branchens mange facetter, og er en fremragende motivator for dine medarbejdere
  • Du har en grundig økonomisk viden og har styrke i budgetlægning, opfølgning samt vagtplanlægning
  • Du er engageret, målrettet og med stærk fokus på gæsternes smagsoplevelse og dine medarbejderes udvikling.
  • Du har store ambitioner både som person og som leder, og du følger aktivt dit og vores fælles mål
  • Du er vant til at favne bred med fokus både på a la carte, konferencemenuer og selskaber
  • Du har erfaring med køkkenadministration og er en rutineret PC bruger

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af Scandic, som er klar markedsleder inden for den nordiske hotelbranche og i 2016 blev kåret som ”Danmarks næstbedste arbejdsplads”
  • Et spændende og udadvendt job i en særdeles konceptstærk hotelkæde med udpræget gæste- og performancekultur samt engagerede kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”
  • Rigtig gode udviklingsmuligheder via bl.a. Scandic Business School, som tilbyder en lang række uddannelser, hvor du kan tilegne dig yderligere kompetencer
  • En travl og oplevelsesrig arbejdsdag, med masser af udfordringer og varierende arbejdsopgaver ledelsesmæssige såvel som praktiske
  • Glade kolleger, der trives på deres arbejdsplads og arbejder mod de samme mål, nemlig at give vores gæster en fantastisk oplevelse
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring

Ansøgning
Såfremt ovennævnte har din interesse, skal du sende en kortfattet ansøgning sammen med dit CV ved klik på nedenstående link.

Stillingen som køkkenchef ønskes besat hurtigst muligt, og jobsamtaler vil derfor foregå løbende.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Mads Brockmann, hoteldirektør, Scandic Palace Hotel, tlf. +45 3342 8515

Hos Scandic ønsker vi at være en valgmulighed for så mange mennesker som muligt. Uanset hvem de er, hvordan de går klædt, hvor de kommer fra, eller hvor de er på vej hen, står vi op hver morgen for at levere en virkelig god hoteloplevelse til hver og en. Det handler om et venligt smil, en imødekommende atmosfære, ægte service og noget ud over det sædvanlige. For at opnå dette, mener vi, at det kræver dedikerede medarbejdere, der viser vejen, som udvikler og forbedrer virksomheden og er gode rollemodeller. Hos Scandic får du mulighed for at udvikle dig gennem inspirerende karriereveje, både i Danmark og i udlandet, og vi foretrækker, at du har lyst og potentiale til, at tage endnu et skridt videre i vores virksomhed.

Vil du være en del af dette? Så venter Scandic på dig!

Send ansøgning
 
Printvenlig version